Børnehavebiblioteker

I Odsherred har vi 17 børnehavebiblioteker.

Et børnehavebibliotek er en slags minibibliotek for børnehavebørn, som biblioteket har opstillet i institutionerne. Samlingen indeholder bøger, lydbøger og musik cd'er og bliver udskiftet ca. hver 3. måned.
Børn og forældre kan låne materialerne med hjem, ligesom de selvfølgelig kan bruges i institutionen hver eneste dag.

Det primære formål med et børnehavebibliotek er at

  • styrke børns sproglige og personlige udvikling
  • styrke børns lyst til at få læst højt og til selv at kunne læse
  • sætte bøger og læsning i centrum for samvær mellem børn og voksne.

Odsherred Bibliotek har modtaget støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til oprettelsen af børnehavebibliotekerne.

hjemmesider.dk