Kunsten

Kunstnerkolonier
Odsherred hører til et af kunstnerkoloniområderne i Danmark sammen med Skagensmalerne og Fynboerne.


Allerede i 1800 årene var der kunstnere, der fik øje på den landskabsmæssige skønhed i Odsherred. I 1930erne bosatte de første kunstnere sig i området ved Ordrup. Her skabte Karl Bovin rammen for Odsherreds første kunstnerkoloni sammen med bl.a. Ejstrup, Krause og Rørup. Før da var Sigurd Swane flyttet med sin familie til Plejerup ved Lammefjorden og have her dannet sin egen lille kunstnerkoloni med sin kone Agnete Swane og børnene Hanne, Henrik og Gerda. Men Sigurd Swane hører ikke til Odsherredsmalerne som sådan, men var en af de markante malere i Dansk Modernisme.


I 1960erne blev der skabt en ny gruppe af Odsherredmalere. De fleste udflyttede fra storbyen og til det bakkede landskab og nærheden til fjord og hav. Egon Fischer, Karl Åge Riget, Børge Jørgensen og mange flere bosatte sig i den nordlige del af Odsherred og dannede udstillingsgruppen Stokrosebanden med fast udstillingssted i Pakhuset i Nykøbing Sj..
I den sydlige ende af området dannede en gruppe af kunstnere på henved 30 personer fællesgalleriet Huset, som i dag ligger i Asnæs. Denne gruppe bestod på daværede tidspunkr af bl.a. Birgit Krogh, Julius Wederkinch og Aksel Møller.


Kunsten har så stort et fodfæste i Odsherred, at kommunen med initiativ fra personer i lokalbefolkningen i 1990erne købte den store hvide bygning på Rødhøj i Asnæs og indrettede den til Odsherred Kunstmuseum med fokus på landskabmaleriet i Odsherred. Malergården, som i dag er en del af kunstmuseet, er Swane-familiens oprindelige hjem og atelier.
Odsherredmalerne fra Stokrosebanden og Huset i Asnæs er til dels sammenlagt i dag. Der er hver sommer dog stadig udstillinger i Pakhuset med Stokrosebanden.
Odsherred er desuden befolket med en mængde kunsthåndværkere, spredt ud over det ganske herred.

Odsherreds kunstdage
Hvert år ved pinsetid arrangeres Kunstdage, hvor et udvalg af kunstnere åbner deres døre for besøgene. Se mere på turistbureauets hjemmeside her.
Den sidste uge i juli er der på havneområdet i Nykøbing en kunstmesse, hvor kunsthåndværkere fra nær og fjern udstiller og har arbejdende  værksteder. Se mere her.


Læs videre om kunsten i Odsherred:

Odsherred Kunstmuseum

Malergården

Udstillingsstedet Pakhuset

HUSET i Asnæs

Aurora  - e-paper tidsskrift 2011: 2       Odsherreds Kunstnerkoloni i fortid og nutid
Aurora  - e-paper tidsskrift 2011:3       Om OVNHUS m.m.

hjemmesider.dk