Tags / Emner
Kategorier
Nye indlæg
> Odsherred Lokalarkiv har de sidste måneder arbejdet med at lægge små og store...
> Jeg vil lige gøre opmærksom på at musikklippet fra youtube ikke er fra cd'...
SENESTE KOMMENTAR
> Tak fordi du minder mig om, at selv "et lille stakkels nr. 3 barn" måske kunne...
28/06/2012 - 14:15 | Tina
> Ih hvor har du lige gjort min aften sa meget mere heigylgg! Taerten er i ovnen...
23/02/2012 - 23:21 | Ydna
Arkiv
fre, 2010-10-01 23:35 | af Helle Schønemann

Jeg må indrømme at jeg er en af de tosser der spillede med i den ARG der var optakten til monsterfilmen Cloverfield. Det var min første ARG - og det var en fantastisk oplevelse. Jeg var med til at pille lydfiler fra hinanden for at finde spor i spillet. Jeg gennemtravlede nettet efter spor af Slusho!, TidoWave, Tagruato og hvad der ellers dukkede op af elementer i spillet. jeg fulgte intenst med på hovedpersonernes Myspace-profiler, hvor alle bemærkninger mellem spilkarakterene blev analyseret i stumper og stykker - helt ud idet absurde.. Monstret som var hemmeligt lige til premieren i USA blev diskuteret med passion og inderlighed på mit foretrukne forum UnFiction.
Der var først premiere i Danmark nogle uger senere end i USA. I al den tid var internettet kun åbent i arbejdsrelaterede situationer - jeg ville simpelthen ikke risikere at få spoleret oplevelsen ved at se Cloverfield monstret første gang i filmen.
Efter den intense ARG var Cloverfield en fantastisk oplevelse. Os i biografen der havde spillet med i ARG var også os der blev siddende til slutningen af rulleteksterne - fordi vi vidste at der sidst ville komme et spor der kunne - og blev, diskuteret længe efter filmen var taget af programmet.
Det var dage. Aktiviteterne på UnFiction var til tider så hektiske at havde man været væk fra forummet i et døgn tog det timer at læse sig op til øjeblikkets status. Det eneste ærgelige var at jeg ikke kunne gå på jagt i New Yorks gader efter spor.. det krævede ligesom tilstedeværelse IRL (In Real Life). Derfor kom jeg heller aldrig med til en af de fester som en spilkarakter afhold.. øv.
Og hvad er så lige ARG for noget?
Alternate reality game, forkortet ARG, er en speciel genre af spil som udspiller sig på Internettet, men som inddrager andre medier, f.eks. mobilopkald og,tv-udsendelser og som regel også i et eller andet omfang foregår ved møder eller hændelser i virkeligheden. ARG spiller på at det specielle ved Internettet at man har svært ved at afgøre hvad der er virkelighed eller digt. Genren opererer typisk på en præmis om ikke at vedkende sig at det er et spil, en filosofi der inden for genren kaldes ”TINAG” (This Is Not A Game). Dette opnås blandt andet ved at lade handlingen udspille sig på en blanding af ”ægte” sider og sider kreeret specielt til spillet. Ved hjælp af disse hjemmesider hvirvles man ind i en gådefuld historie, som kun kan løses gennem grundige analyser og undersøgelser af forskellige medier. Typisk lydfiler, filmklip, hjemmesider. Men også genstande fundet IRL kan blive inddraget. De mange spor kan som regel findes på internettet, men har man først koblet sig på en ARG kan man også få spor direkte i sin mail eller i sin postkasse. Spillerne i en ARG udveksler oplysninger og analyser på forskellige spil-forummer. Det er her i forum spillet rigtig udfolder sig, Det er fascinerende, hvordan folk i mange aldre, fra mange lande fængsles af samme mysterie og bruger utrolig energi, imødekommenhed og nysgerighed på at løse det sammen.
Efter Cloverfield er jeg blevet hooked på ARG. Desværre er der langt mellem de gode. Lige nu følger jeg udviklingen i en grum historie, som ikke rigtigt følger reglerne for ARG - derfor diskuteres det også om der er tale om en ARG, noget man ofte først kan være sikker på et godt stykke inde i processen - der er mange spor der starter lovende og senere viser det sig at der bare var tale om eller anden underlig hjemmeside - en amatørvideo eller sågar et kunstprojekt.
I dette tilfælde starter vores måske-ARG med en video på Youtube, hvor en maskeret fyr angiveligt slår en anden ihjel og annoncerer: “You will never catch me” - Se det er jo en opfordring til denne verdens ARG-spillere som vi ikke kan overhøre.
PM (Puppet Master) huserer i Hazard, Kentucky og forskellige folk fra området hjælper forummet på UnFiction med at finde spor i landskabet omkring Hazard. (afklippet hår i papæsker, bibelcitater og andet fra gysernes overdrev). Det specielle ved denne måske-ARG er at PM ikke følger alle reglerne, hvilket giver anledning til uhyggelige overvejelser om det her er IG (In Game) eller OOG (Out Of Game). “You will never catch me” er ikke endnu anerkendt som en verificeret ARG.
Lige nu regner jeg med at den enten ebber ud af sig selv fordi PM er uerfaren og ikke for dygtig - eller også viser det sig at være en djævelsk snedig ARG som også leger med reglerne for ARG. Så jeg hænger på lidt endnu.
Har du lyst til at vide mere om ARG og måske hjælpes ind i en spændende ARG er du velkommen til at kontakte mig. Du skal bare vide at ARG som hovedregel spilles på engelsk.
Antal kommentarer (0)