Tags / Emner
Kategorier
Nye indlæg
> Odsherred Lokalarkiv har de sidste måneder arbejdet med at lægge små og store...
> Jeg vil lige gøre opmærksom på at musikklippet fra youtube ikke er fra cd'...
SENESTE KOMMENTAR
> Tak fordi du minder mig om, at selv "et lille stakkels nr. 3 barn" måske kunne...
28/06/2012 - 14:15 | Tina
> Ih hvor har du lige gjort min aften sa meget mere heigylgg! Taerten er i ovnen...
23/02/2012 - 23:21 | Ydna
Arkiv
fre, 2011-07-01 15:52 | af Lene Vejlø

Forfatteren Dorrit Willumsen har skrevet - forhåbentlig - kun de første to bind erindringeroplevelser fra barndomårnene og frem til udgivelsen af romanen Bang, som udkommer i 1996. Vi følger Dorrit i barndommen og hendes tætte tilknytning til morfaderen, der selv er en eminent historiefortæller. Vi følger hende sammen med veninderne og "den nye far" Carl. Det er næsten som at være tilbage i sin egen barndom, hvis man som jeg er barn af 1950erne.
Den generte pige Dorrit med mod på livet og dets mange muligheder drømmer tidligt om at kunne få lov til at skrive. Den første Olympia skrivemaskine får en ligeså stor plads i hendes hjerte som forelskelsen i digteren og dramatikeren Jess Ørnsbo.
Men tro nu ikke at familielivet og dets glæder og det modsatte for de to forfattere lægges på et fad i de to biografier. Dorrit Willumsen gør det samme i sine erindringerbøger som i sine romaner, hun lægger distance til indholdet og beskriver selvoplevede hændelser som fiktion med en vederkvægende humor, stille og forsagt som Herman Bang kunne have skrevet det. Der er nok tale om stille eksistenser, men Dorrit Willumsens liv og hverdagsoplevelser, der leveres glimtvis, får en til at klukle ind i mellem under læsningen.
Bind to hedder "Pligten til lykke", og læg nu selv det i titlen, som du selv oplever under læsningen! Titlen på første bind er "Det søde med det sure" og kunne i mine øjne dække indholdet i begge bind. Men læs nu selv. Und dig selv en stille og berigende sommerlæsning under åben himmel og med et koldt glas hvidvin inden for rækkevidde. Det gør de to forfattere selv!
Antal kommentarer (0)