Tags / Emner
Kategorier
Nye indlæg
> Odsherred Lokalarkiv har de sidste måneder arbejdet med at lægge små og store...
> Jeg vil lige gøre opmærksom på at musikklippet fra youtube ikke er fra cd'...
SENESTE KOMMENTAR
> Tak fordi du minder mig om, at selv "et lille stakkels nr. 3 barn" måske kunne...
28/06/2012 - 14:15 | Tina
> Ih hvor har du lige gjort min aften sa meget mere heigylgg! Taerten er i ovnen...
23/02/2012 - 23:21 | Ydna
Arkiv
fre, 2011-08-19 16:45 | af Jette Toubro Olsen
Sådan er komiker har jeg fundet og jeg føler mig i høj grad kaldet til at delagtiggøre alle i min umiddelbare nærhed i hans fortrinlighed. Dylan Moran er navnet og hvis jeg har en dag, hvor glasset ikke blot er halvtomt, men ligefrem knust, så er han manden der kan få selvsamme glas til at hele og flyde over - med vin. Netop vin spiller en ikke helt ubetydelig rolle i komedieserien Black Books, hvor Moran spiller en lidet serviceminded, sær og lettere alkoholisk ejer af en lille boghandel i London. Humor er naturligvis subjektiv, men er man til den lidt sære af slagsen, så er Black Books absolut et bekendtskab værd - og hermed anbefalet.
Som stand upper er Dylan Moran om muligt endnu sjovere og jeg kan i den grad relatere til hans kyniske udsyn på tilværelsen. I hans show fra 2009 What it is live kommer han godt rundt om både religion, videnskab, børn og ikke mindst, menneskets forhold til nydelse. Her er en lille appetitvækker og hvis du ikke allerede har set hele showet, så gør det hurtigst muligt. Man bliver bare glad af det.
Antal kommentarer (0)