Nærmere Elin eller...?

Hvordan en ikke særlig betydningsfuld bog blev en uforglemmelig oplevelse for mig

Hvert år når læsekredssæsonen går ind, er jeg på udkig efter gode bøger, som måske ikke har fået den fortjente opmærksomhed. Som kunne fortjene at komme frem til en bredere kreds af læsere, så jeg går i gang med at læse anmeldelser og ser mine lister over bøger, jeg en gang af en eller anden grund aldrig fik læst, igennem.

"Nærmere Elin" af Martin Krogh Andersen fra 2010 så interessant ud og jeg læste også et par fine anmeldelser på den. Så endda forfatteren sammenlignet med Bjarne Reuter og Klaus Rifbjerg - i parentes bemærket skal lige tilføjes, at det intet har på sig. Faktisk gør den slags sammenligninger mere skade end gavn. Man bliver som læser bare skuffet, fordi man har nogle fastlåste forventninger, i stedet for at møde bogen og den nye forfatter med åbent sind!
Handlingen er som udgangspunkt enkel. Sander bliver uden varsel forladt af sin weekendkæreste. Da han finder hendes dagbøger og en adressebog beslutter han sammen med vennen Ruben at forsøge at finde hende. Det bliver en rejse rundt i Danmark og hendes fortid.

Det var ikke nogen dårlig bog, men heller ikke nogen bog, der gjorde det store indtryk på mig, så hvis jeg ikke havde haft den til diskussion i læsekredsen, tror jeg nok, at jeg ville have glemt den i løbet af nogle dage. Men efter i aften vil den blive hængende længe. For denne roman om svage mænd eller måske var det bare om helt almindelige småkedelige mænd, startede en heftig diskussion blandt de tilstedeværende.
En heftig diskusssion om hvorvidt mænd altid er styret af deres lem og egentlig ikke interesserer sig for kvinden inde bag det kønne ydre eller om romanens mandlige hovedperson er et uskyldigt offer for en uetisk selvoptaget kvinde, der udnytter mænd.

I læsekredsen var der bestemt ikke enighed om bogens kvaliteter. Men det gjorde ikke diskussionen mindre hed, faktisk mødte jeg to damer på parkeringspladsen, da jeg var på vej hjem, som ikke var blevet helt færdige med diskussionen. Det er det fantastiske ved litteratur. Det er sjældent vi får svar. Der stilles mange spørgsmål, som vi kan forholde os til og vi blive ikke altid enige.
Men efter en herlig aften i selskab med "Nærmere Elin" og nogle livskloge mennesker, var vi måske blevet en lille smule klogere på hinanden og os selv.

Tilbage

Antal kommentarer (0)