Tags / Emner
Kategorier
Nye indlæg
> Odsherred Lokalarkiv har de sidste måneder arbejdet med at lægge små og store...
> Jeg vil lige gøre opmærksom på at musikklippet fra youtube ikke er fra cd'...
SENESTE KOMMENTAR
> Tak fordi du minder mig om, at selv "et lille stakkels nr. 3 barn" måske kunne...
28/06/2012 - 14:15 | Tina
> Ih hvor har du lige gjort min aften sa meget mere heigylgg! Taerten er i ovnen...
23/02/2012 - 23:21 | Ydna
Arkiv
man, 2011-11-28 18:47 | af Silke Bruno Weitling

Andrea Bak: Slut fred med din krop: sådan blev jeg sundere, gladere – og 20 kilo slankere.
En personlig historie om at turde lytte til sig selv, komme op af sofaen og ud i livet
I bogen fortæller Andrea Bak den livslange kamp med kiloene. Vi følger hende i to år, hvor hun gennemgår en langsom livsstilsomlægning efter en beslutning om at løbe maraton.
Normalt læser jeg ikke selvbiografier af mennesker, som ikke har nået en rimelig høj alder, hvor man kan forvente at de har oplevet noget i deres liv og har erhvervet en vis livserfaring eller som har været døde i årevis.
Men eftersom jeg må siges at være en perfekt repræsentant for målgruppen til denne bog - kvinde i midt i livet, der har været på samtlige de slankekure, som jeg har mødt på min vej - tænkte jeg, at jeg hellere måtte læse den og se om jeg kunne give mig en større indsigt.
Om det er en brugbar indsigt jeg har fået, er jeg stadig lidt i tvivl om. Den er vel nærmere lidt deprimerende, nemlig at hvis man har sådan en slunken pengepung som min, må man nok fortsat sætte sin lid til selvdisciplinen og den gamle erkendelse af, at hvis der ryger flere kalorier ind end man forbrænder, så tager man på i vægt. For efterhånden som bogen skred frem, kom der flere og flere personlige terapeuter, personlige coaches og trænere på banen – noget jeg i hvert fald ikke har råd til. Så selv om det selvfølgelig er dejligt for Andrea Bak, at hun er blevet et lykkeligere menneske og har fundet sig selv, er det ikke lige noget jeg kan bruge til noget.
Nej helt ærlig, så bliver jeg vist aldrig rigtig god til den genre – havde det under hele læsningen lidt, som om jeg havde hugget en eller andens dagbog. Desuden er jeg ikke faldet for den store løbetrend – så jeg er måske alligevel ikke rigtig målgruppen.
Antal kommentarer (0)