Rifbjerg er fyldt 80 år

Alle kender ham, men mange læser ham ikke. Jeg forstår det ikke. Gå ombord i hans forfatterskab igen og denne roman er en god anledning.

Rifbjerg kan skrive om de stille eksistenser som ingen ellers gider læse eller skrive om, måske rent bortset fra Helle Helle. Men her holder sammenligningen mellem de to forfattere også op. Rifbjerg er der mere guf på. Hans fortælleglæde er smittende. Det er dejligt befriende at fornemme at det falder ham nemt at skrive og så har han en helt særlig evne til beskrive lugte og lyde, nogle gange på en spøjs måde men altid levende.

Klaus Rifbjerg har været utrolig produktiv i gennem sit forfatterskab. Sidst jeg talte var der 217 bøger, men der er vist nok kommet et par stykker til i år. Så det er klart at alt ikke er lige godt og måske skulle alt ikke have været udgivet, men jeg holder nu af ham både som forfatter, kulturpersonlighed og ikke mindst samfundsrevser.

Læsekredsen: Der var skeptikere i kredsen, som sukkede mere eller mindre højlyd, da de fik udleveret Jordbær. Men de fleste havde fået en fin læseoplevelse. Nogle var forhærdede og kunne ikke se noget godt i historien om Ediths liv. Men som sædvanlig bliver diskussion bestemt ikke dårligere af, at vi er uenige. Så skal der nemlig argumenter på bordet og det er her det interessante begynder.

Tilbage

Antal kommentarer (0)