For børn
Boris og den glade løve
04.03.23
Tag dit barn eller barnebarn i hånden og oplev en humoristisk teaterforestilling for de 3-9-årige.
Forestillingen handler om den finurlige musikant Boris, der elsker at spille musik – men allerbedst er han til at fortælle historier. Han vil derfor fortælle den historie, han elsker allermest, nemlig den om den glade løve, der på forunderlig vis lærte at spille på tuba.
Forestillingen koster 30 kr. for voksne og har fri entre for børn. Bemærk at der skal downloades en billet til alle, både børn og voksne.