Introduktionsaften - bliv frivillig i Coding Pirates!
Odsherred Bibliotek søger netop nu frivillige til at være med til at starte en afdeling af Coding Pirates i Odsherred.
Coding Pirates er en forening, der promoverer it-kreativitet hos børn i alderen 7-17. Det er et fritidstilbud til børn og unge, hvor klubaftenerne er omdrejningspunktet. Klubafterne drives af seje frivillige i lokalområdet. Til klubaftenerne leger og eksperimenterer vi kreativt med IT og teknologi.
Vi koder i Python, vi tegner i 3D, vi bygger robotter og meget mere. Vi er et fællesskab der rummer alle, og for os er fællesskabet kernen, hvor der altid er plads til at fejle og prøve igen.
Kan du se dig selv som frivillig pirat, så kom til vores introduktionsaften 6. Februar 2023 kl 19.00 i Aksen, Asnæs.
Har du spørgsmål til hvad det indebærer at være frivillig eller vil du vide mere om Coding Pirates så klik ind på hjemmesiden codingpirates.dk.