Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Diverse

Lokalarkivets arbejdsgrupper

29.11.23
Fra september til og med april er der hver onsdag åbent i Aksen klokken 10-16 for Lokalarkivets arbejdsgrupper, hvor du frit kan møde op og deltage.

Du kan frit møde op og deltage i arbejdsgrupperne. Her arbejder vi blandt andet med billedregistrering og slægtsforskning. Der er også mulighed for at arbejde med sortering og registrering af arkivets materiale. På biblioteket i Asnæs kan du desuden arbejde med digitalisering af film- og lydoptagelser.

Du er velkommen til at arbejde med andre emner efter eget valg. For eksempel hvis du vil skrive dine erindringer eller artikler og bøger om lokale emner.

 

Om Lokalarkivet

Odsherred Lokalarkiv indsamler og bevarer originale dokumenter, billeder og film- og lydoptagelser om privatpersoner, foreninger og virksomheder i Odsherred gennem tiderne. I foråret 2023 samlede vi arkivets samlinger på biblioteket i Asnæs. Vores bogsamling finder du midt i biblioteket – og hver onsdag kan man besøge os i Aksen.

I arkivets samlinger ligger byggestenene til den lokale identitet og samfundsudvikling. Fx kan man finde en stor samling af gamle aviser fra Odsherred fra 1858 og frem til i dag. Lokalarkivet formidler områdets historie til borgere og besøgende. Det sker blandt andet gennem adgang til samlingerne, besvarelse af spørgsmål og hjælp til egen forskning. Størsteparten af arkivets samling er ikke til udlån, men kan benyttes på stedet. Dog findes der en mindre samling af lokalhistorisk litteratur, der kan lånes med hjem.

Hvis du vil i kontakt med lokalarkivet, kan du sende en mail på biblioteket@odsherred.dk eller ringe på telefon 59 66 50 00.