Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Fri entré
Target
For voksne
Litteratursalon

Datahelten af Benjamin Lamberth

04.12.19
Den lokale forfatter Benjamin Lamberth fortæller om sin roman; Datahelten.

Benjamin Lamberth, der er bosiddende i Asnæs, har skrevet en meget aktuel og hæsblæsende debutroman. 
Til denne litteratursalon kan du møde ham og høre om romanen Datahelten. 

Benjamin Lamberth er marketingchef i reklamebranchen og har et unikt indblik i branchens og de sociale mediers måde at manipulere med os på.

I bogen kommer hovedpersonen Peters datter under angreb på internettet. Peter gør det eneste han kan: han går til modangreb, og undervejs møder vi de mennesker, der lever af den globale datakrig. 

Datahelten er en højaktuel spændingsroman, hvor almindelige mennesker forsøgskaniner i et verdensomspændende eksperiment.

Om Litteratursalonerne

Til Litteratursalonerne mødes vi om den fælles kærlighed til litteratur. Salonerne er for alle, der gerne vil dykke dybere ned i litteraturen og undersøge den sammen med andre. Nogle gange vil vi komme nærmere ind på et enkelt værk, andre gange vil vi se på et forfatterskab eller sætte fokus på et lands litteratur. Fælles for arrangementerne er kombinationen af at lytte til et oplæg og selv være aktiv i en dialog om aftenens tema.

Litteratursalonerne bliver holdt på biblioteket i Nykøbing, og der er fri entré. Du kan hente din billet på bibliotekerne i Nykøbing og Asnæs eller på odsbib.dk.