Om dette arrangement

Tid
20:00
Pris
175 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Musik

Mikael K & Klondyke i Aksen

24.10.20
Den nordjyske trubadur og singer/songwriter, Mikael K, har med sit band Klondyke siden 2002 udgivet 6 anmelderroste albums. Debuten "GULD" udkom i 2002. I 2020 udkommer der for første gang i seks år nye sange.

Mikael K er en farvestrålende og underfundig historiefortæller og sangskriver, der mestrer det danske sprog. Han synger om hverdagen; om storbyen; om udsteder og ikke-steder og han portrætterer mennesker på en poetisk og ligefrem måde. Sammen med Klondyke holder han et sikkert greb om sangene i sin underfundige blanding af folkemusik, visekunst og melodiøs undergrundspop.


Mikael K mange forskellige hatte på. Han er musiker, tekstforfatter, klummeskriver og tv-vært, men først og fremmest er han en moderne trubadur. TV2-Nord og TV-MidtVest sendte i 2019 ti afsnit i programrækken DIT LIV ER EN SANG med Mikael K i rollen som vært. Her har han drønet rundt med et kamerahold i nakken og mødt mennesker, han skulle portrættere og skrive nye sange om.


Den nordjyske trubadur har siden 2002 med sit band Klondyke udgivet 6 anmelderroste albums med dansksprogede sange. Mikael K har modtaget Danmarks Radios P4-pris 2007, Bjørn Afzelius-prisen 2008, Gelsted-Kirk-Scherfig prisen 2011 samt en Danish Music Award-Folk 2012/13 som Årets Sangskriver.


Pressen skriver:
"Dansk sangkunst, når den er bedst.”
Klaus Lynggaard; Information
"En af Danmarks absolut bedste og mest originale sangskrivere."
Sten Kloppenborg; GAFFA *****

Og Thomas Treo, Ekstra Bladet skriver en koncertanmeldelse fra
Prismen, København 07.12.11
★★★★
“Mikael K bandt aftenen lystigt sammen i form af morsomme røverhistorier, og højdepunkter som de nye ’I mit Nirvana’ og ’Anna fra Fristrup’ understregede, at nordjyden stadig har et sikkert greb om sin
underfundige blanding af folkemusik, visekunst, countryrock og danskpop i overalls.”

Koncerten er støttet af Statens Kunstfond.
 

 

Tags