Udstilling højvande i Pakhusgalleriet

Om dette arrangement

Tid
13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Udstilling

Fernisering på udstillingen HØJVANDE

09.10.21
Kunstnersammenslutningen Det blå Tårn gæster Pakhusgalleriet med udstillingen Højvande. Der afholdes fernisering 9. oktober kl. 13-15.

Kunstnersammenslutningen Det blå Tårn består af 18 kunstnere. Den aktuelle udstilling “Højvande” er en kommentar til de aktuelle miljøspørgsmål med reference til tre af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: Livet i havet; Rent vand og sanitet, samt Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Det blå Tårn er stiftet i august 2018 på initiativ af maler Poul Esting. Sammenslutningens navn er en direkte reference til den svenske forfatter og maler August Strindbergs sidste hjem i Stockholm, på svensk kaldet Blå Tornet. Strindbergs flermediale tilgang til det at tolke livet og dets udfordringer – primært gennem maleri og tekst – udgør et fælles referencepunkt for sammenslutningens medlemmer. Det blå Tårn er optaget på BKF’s liste over kunstnersammenslutninger i Danmark.

Medlemmerne tæller Poul Esting, Søren E Hansen, Thorkild Havmøller, Jesper Art Hyllemose, Tim Juel-Jacobsen, Pernille Koch, Erik Langkjær, Christine Marstrand, Kis Nellemann, Hans Helge Nielsen, Lisbeth Krag Olsen, Lars Pryds, Christina Præstgaard, Anne Gyrithe Schütt, Henrik Skorá, Lisbeth Tolstrup, Denis Virlogeux, Stig Weye.

Udstillingens tema, inspirationen fra Strindberg og de enkelte kunstneres arbejde er dokumenteret i et katalog udgivet på Forlaget på Tredje i foråret 2021.