For skoler

Brug os - vi er til for dig og din klasse!

Besøg
Har du lyst til at komme på besøg med din klasse, kan i bare komme og låne materialer, hygge på biblioteket mm. Hvis du gerne vil have at vi laver en decideret introduktion til biblioteket, skal du aftale det med os på forhånd. 

Skolekort
Som lærer kan du oprete et institutionslånerkort, hvor lånetiden på materialerne er 45 dage. Der skal ikke betales bøder ved for sen aflevering. Hvis materialerne bliver ødelagt eller borte skal de naturligvis erstattes.

Services
Vi kan oprette frilæsningssæt til din klasse, som bliver lavet med hensyntagen til klassens sammensætning og læsefærdigheder.

Vi kan lave emnesæt, hvis I skal arbejde med et emne.

Vi kan lave makkerlæsningssæt med flere eksemplarer af hver bog.

Ønsker du, at vi skal lave ovennævnte sæt til din klasse, kan du besøge os eller ringe/maile, så laver vi en aftale om det.

Tlf: 59 66 50 00
Mail: biblioteket@odsherred.dk

Biblioteksintroduktion
Ved en biblioteksintroduktion kommer klassen på besøg hos os. Her fortæller vi klassen om hvilke muligheder man har på folkebiblioteket og hvad forskellen er på skole- og folkebiblioteket.
Afhængigt afklassetrin, læser vi desuden en historie, laver en lille quiz, introducerer til Palles Gavebod, viser hvordan man søger i vores base, eller taler om hvilke muligheder der er på nettet i forbindelse med informaitonssøgning. Kontakt os for en aftale, skriv en mail til biblioteket@odsherred.dk

Projektopgaver
I forbindelse med overbygningens projektopgaver kommer vi gerne på besøg i klassen, når emnerne er på plads, så vi kan give hjælp til konkret informationssøgning der matcher emnet.