Besøgsven i Nykøbing Fængsel

Vil du give lidt af dit overskud?

Så kan du blive frivillig besøgsven eller kulturfrivillig for indsatte i det nye Nykøbing Fængsel.

Er du en person der er rummelig og god til at lytte? Har du en god portion livserfaring i bagagen, og har du overskud i hverdagen, som du gerne deler med et men­neske i en svær situation?

Så kan du gøre en forskel for de indsatte i fængslet, og hjælpe dem til at bevare en forbindelse til det normale samfund. Mange indsatte er ensomme i fængslet, og en besøgsven kan derfor betyde meget for den indsatte. En indsat har udtalt om Røde Kors' besøgsvensordning: "Netop det, at jeg får min identitet tilbage i et par timer en gang i mellem betyder, at jeg nærer et stort ønske om at komme ud herfra og at være noget for mine børn. For nu ved jeg af egen erfaring, hvor meget det betyder, at der er nogen der bekymrer sig for én." Kilde. 

For at blive besøgsven, forventer vi at du: 

  • kan afsætte et par timer til besøg hver 14. dag ELLER
  • kan deltage i en læseklub i fængslet en gang om måneden
  • er fyldt 25 år
  • har en ren straffeattest

Er du interesseret, eller har du spørgsmål mm., så kontakt Anne Karen Ursø (Røde Kors), på e-mail ankar@rodekors.dk, eller Kim Mariegaard (Bibliotek), på e-mail kma@odsherred.dk