Repair-café

Til Repair-café hver mandag fra 9-11 i Aktivitetscentret på Nykøbing Bibliotek kan du få hjælp til små reparationer og mindre IT-problemer.

Repair-café Nykøbing Sjælland er det nye navn for bibliotekets teknik-café, som nu er blevet en del af Repair Café Danmark, som er en landsdækkende organisation, som har Repair-caféer mange steder i landet. Du kan læse mere om Repair Café Danmark her.

Om Repair Café Nykøbing Sjælland

Er dit modeltog gået i stykker? Skal batteriet skiftes i din lommeregner? Driller din browser på computeren, eller er din blender gået i udu? … og er du ikke fiks nok på fingrene til at ordne det selv? Så fortvivl ikke, for til Repair-café på Nykøbing Bibliotek står vores seje (og handy) frivillige klar til at hjælpe dig med små reparationer, udskiftning af reservedele og meget mere.

Til Repair-café kan du få hjælp til et væld af forskellige ting, der har med IT og teknik at gøre. Tilbuddet er gratis og caféen er drevet af frivillige. Vi kan derfor ikke garantere, at vi kan fikse hvad som helst, men vi hjælper gerne med det vi kan og kommer med råd til, hvad du ellers kan gøre. Imens du får dine ting fikset, byder vi på en kop kaffe.

Husk at tage den ting med der skal repareres eller som du har problemer med – og eventuelt reservedele.

Hvor og hvornår

Du finder Repair-caféen næsten hver mandag (undtagelser kan forekomme, fx på helligdage) fra klokken 9-11 i Aktivitetscentret på Nykøbing Bibliotek.

Vil du være frivillig?

Hvis du er god til reparationer eller IT og gerne vil være en del af et hyggeligt og socialt fællesskab, så kan du blive frivillig fixer i Repair-caféen. Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte biblioteksleder Jesper Bertelsen på jelbe@odsherred.dk