Der var engang...

Af Anna
24.04.20
Der var engang … du kender sikkert en masse af de gamle eventyr, måske kan du dem udenad hvis du lige får fem minutter til at tænke dig om. Hvis jeg fx siger ’træsko og krage’ hvad dukker så op for dit indre blik? Klodshans og prinsessen? Det gør det også hos mig. Eventyr giver os en fælles reference og mange af de gamle eventyr spiller stadig en rolle i vores daglige tale, populærkultur osv. Men ofte glemmer vi at videregive eventyrene til vores egne børn. Før tv og internet var eventyrene en almindelig del af opdragelsen af børn, men med en masse andre og nye historier tilgængelige er det let at glemme vores eventyr. Det er en skam, for eventyr kan så meget mere end bare være en god historie. Ja, faktisk er mange eventyr jo slet ikke historier der ender godt. I hvert fald ikke for alle parter. Og det er der en rigtig god grund til. Lad os dykke lidt ned i eventyrenes historie.

Eventyr var som nævnt en vigtig del af opdragelsen af børn i gamle dage. I denne artikel vil fokus være på de mange eventyr som bl.a. blev indsamlet af Brdr. Grimm i begyndelsen af 1800-tallet. Det var en mundtlig fortælling, der rummede lærdom som blev overdraget fra generation til generation. Så selv de, som ikke kunne læse eller skrive, kunne viderebringe eventyrets historie og ’morale’. For i modsætning til mange historier i børnebøger i dag, så rummer eventyrene en hel del morale og/eller læring. For hvordan skulle man lære sine børn om liv, død og alverdens farer og glæder, når man kom hjem efter en opslidende dag og man ikke kunne læse en bog med dem? Hvordan kunne man forberede sit barn på den meget barske virkelighed der var udenfor det trygge hjem? Det var barske tider, og chancen for at blive gammel var ikke stor. Så hvordan forklarer man sit barn, at de vil møde mange svære tider og måske død, uden at skræmme livet af dem? Man fortæller et eventyr.

Langt de fleste eventyr har en helt/heltinde der skal igennem en masse prøvelser og som kommer ud på den anden side som et bedre/rigere menneske. Mange af de gamle eventyr er gennem årene blevet omskrevet, fordi de med nutidens øjne simpelthen er for barske at fortælle for børn. Jeg husker selv endnu hvordan jeg gyste over ’pigen uden hænder’ der måtte gå med sine afskårne hænder bundet på ryggen. Sikke et billede! Og det var endda fra en modereret udgave af Grimms eventyr. For ikke at tale om Den store Bastian hvori en dreng får klippet sin tommelfinger af fordi han sutter på den!

Men hvorfor skal jeg skræmme livet af mit barn i dag? Livet er jo slet ikke så hårdt længere. Sandt. Men eventyr kan stadig noget. For når et barn hører dem, så gør de historierne til deres egne. Så er det ikke en farlig drage der kæmpes med, men Tulle fra børnehaven der altid skal tage den fedeste mooncar. Alle der har børn har set hvordan de med fantasiens brug kan fare omkring og selv være Spiderman, Doktor McStuffin eller en anden af deres helte. Og de gennemspiller masser af problemer i legen, som de løser med de evner som helten har, og ikke mindst deres egne. Med et eventyr åbner man døren til fantasien og muligheden for at se hvordan man kan komme igennem meget svære problemer. Børn forstår godt symbolikken og for dem er tanken om en mistet bamse mindst ligeså uhyggelig som en trold under en bro. Så de kan godt tåle at blive lidt skræmte, og forløsningen ligger jo ofte tæt efter dramaet i et eventyr. Derudover så fortæller eventyrene os også altid om, at der hjælp at få når tingene ser sortest ud. Et eksempel er Rumleskaft hvor en pige sættes til den umulige opgave det er at spinde hø til guld. Hun får hjælp, men den kommer med en pris. Og da alt så ser håbløst ud igen, får hun hjælp igen med at finde Rumleskafts navn. Så hjælpen er der, selv når det er mørkest. Derudover så lærer de også at selv onde søskende eller hekse får deres straf. Som når en myrdet afslører sin morder i ’Den syngende knogle’.

Søskendejalousi er et stort emne i eventyrene, og ved at læse et eventyr om det, kan man hjælpe barnet med at bearbejde og sætte ord på den problematik. Samtidig giver det dem mulighed for at danne historier om dem selv. Så de kan fortælle deres eget eventyr. Eventyrene giver dem måden man opbygger en historie der fortælles på. Man starter med begyndelsen, så kommer dramaet og derefter løsningen. Det er en tryg ramme der duer, også når man er 3-4 år. Det, at kunne fortælle sin egen historie og eventyr er vigtigt for barnets udvikling og mulighed for at finde sin egen stemme og plads i livet. Samtidig så giver eventyrene barnet mulighed for at dykke ned i sine følelser, da eventyrene i den grad handler om de helt store følelser. Og børnene forstår godt at når vi siger ’der var engang’ så er vi en fantasiverden, hvor mord på brødre, talende frøer og katte med støvler på findes.

Men skal man så bare give sig i kast med at fortælle alle eventyr til sit barn på 3 år? Nej, eventyr er meget forskellige og nogle er for svære (og barske) for en på 3 år, så man skal starte med det der passer til barnets alder. Da mine børn blev døbt, fik de H.C Andersens eventyr af deres farfar i dåbsgave. En klassisk gave som helt sikkert er velment. Men enhver forælder der har kastet sig over at læse de originale H.C Andersen eventyr for deres barn under skolealderen, opdager hurtigt at de simpelthen ikke er til børn. De er alt for svære at forstå for små børn, fordi de er lavet til et meget ældre publikum. Andersens eventyr er dejlige og vil man give dem til sine børn, så skal man helst vente lidt eller læse en udgave der er lavet til mindre børn.

Jeg vil gerne give jer 5 anbefalinger af eventyr som I kan læse for jeres børn, med udgangspunkt i de forskellige aldersgrupper. Så du får en fornemmelse af hvilken type eventyr der er bedst at gå i gang med. Uanset hvilket eventyr du vælger, så tag gerne et du kender og kan lide til at starte med. Læs det igennem inden du læser/fortæller for dit barn, så der ikke dukker uventede ting/ord op. Og giv plads til at snakke om det der sker undervejs. Aldersinddelingen er vejledende, du kender selv dit barn bedst og nogle børn kan klare lidt mere end andre. Så hvis du kender historien, så kan du selv vurdere om dit barn er for lille eller for stor. En god tommelfingerregel er, at hvis du har et lille barn, skal der ikke være for langt mellem problemer og deres løsning. Og historien skal ikke have for mange sidegrene og for avanceret plot.

Og så til anbefalingerne! Alle eventyrene jeg her anbefaler er folkeeventyr, der er en del af den mundtlige tradition. De findes naturligvis i samlinger med eventyr, men vi giver herunder alternativer til samlingerne. Så kan man selv vælge om man vil have en bog kun med det eventyr man vil læse, eller om man vil læse op af den store bog med eventyr. Begge dele er lige godt.

Alle bøgerne kan findes på Ereolen og EreolenGo. På Ereolen og EreolenGo finder du også samlinger med eventyr. Du søger blot på det eventyr du vil læse, og så kommer der de muligheder frem som du har.

Eventyr til børn fra 3 år

Eventyr til børn fra 5 år

Eventyr for børn fra 6 år

Jeg håber at du har lyst til at give dig i kast med at fortælle dit barn nogle af de gamle eventyr. De kan nemlig noget ganske særligt. De seneste par år er der kommet flere samlinger med eventyr, som du kan gå i gang med. Nogle er lavet til de mindste og andre er fortolkninger hvor man vender tilbage til de gamle drabelige historier så de største børn kan gyse. Så læs løs. Nu hvor solen skinner kan I jo lave et bål i haven og sidde om det og fortælle hinanden eventyr. Børn er fuld af gode eventyr, så det er bare at fortælle løs.

Og snip snap snude så er den historie ude.

Skrevet af Jannie, børnebibliotekar på BOK.

Tags