Hjælp, mit barn gider ikke at læse!

Lyst til læsning

Lad os starte med en lille sproglig forskel på bibliotek og skole. På biblioteket handler det om LYSTlæsning og ikke PLIGTlæsning. Det er en ret vigtig forskel og derfor taler vi på biblioteket sjældent om at man SKAL læse x antal minutter, men i stedet kommer vi med læseinspiration der giver lyst til at læse meget mere end 20 minutter om dagen. Fordi det handler om lysten til at læse, så sætter vi heller ingen begrænsninger på HVAD man skal læse. Har man lyst til at læse en fagbog om fodboldspillere, en tegneserie eller en bog om snotzombier fra det ydre rum så er det lige den slags bog man skal læse. Det betyder ikke at vi ikke tager vores rolle i at børn får udviklet en læsekultur alvorligt. Det gør vi i den grad. Og det er netop derfor vi fokuserer på lystlæsning. For hvis man synes noget er sjovt eller spændende så er der meget større chance for at man gør det. Det er derfor også vigtigt at man som forælder taler med sit barn om forskellen på skolelæsning og ’frilæsning’. Voksne har heller ikke lyst til at være på arbejde når man har fri og de der 20 minutter kan godt føles som at være i skole i fritiden. Det er den tanke lystlæsningen skal gøre op med. Det skal være hyggeligt at læse, og hvis det er at sidde med benene opad i en lænestol eller i en hule under et bord, så er det bare sådan det skal være.

Det føles som lektier!

For nogle børn er kravet om 30 minutters læsning efter skoletid både stressende, for hvordan når man det, når man også skal lege eller til fritidstilbud? Samtidig kan det også være kilde til en evig dårlig samvittighed. For når man så ikke når det, så får man en masse konflikt både med lærer og forælder. Og som forælder gælder nøjagtig det samme. De børn som har vanskeligt ved at læse føler det endnu mere som et pres og så får de måske endnu mindre lyst til at læse. Selvom man skal. Samtidig ved vi jo alle at jo mere man øver på noget jo lettere bliver det, det samme gør sig gældende for læsning. Derfor så er det så vigtigt at man læser noget man kan lide at læse. Og lad os sige det med det samme ’Man må gerne droppe en bog der er kedelig!’

Har man et barn for hvem læsning er rigtig svært, så kan man starte med at læse højt for barnet. Også selvom det er et større barn. Faktisk nyder mange på 10-13 at få læst højt, selvom de ’er store’ og det skaber en god stund og samhørighed at læse højt. Så kan man tale om det læste sammen undervejs og barnet kan få dyppet tæerne i bøgernes verden. Det kan også være at høre en lydbog sammen.

Det vigtigste tip

Vores vigtigste tip er at lade barnet selv vælge de bøger de vil læse. Det kan godt være at du i samme alder syntes at bøgerne om ’De 5’ eller ’Harry Potter’ var de bedste bøger i hele verdenen. Men det er ikke det samme som at dit barn vil synes det. Der er kommet rigtig mange gode bøger til børn de sidste 25 år. Når vi anbefaler bøger til børn, så spørger vi dem om hvad de interesserer sig for, hvilke serier de ser, hvilke spil de spiller, hvad de slet ikke synes er spændende og ikke mindst hvor tykke bøger de vil læse. Det sidste er mest de børn som ikke er interesserede i at læse, for hvis man kan komme i gang med at læse ved at starte med tynde bøger, tegneserier eller grafiske romaner så er det der vi sætter ind. Vi spørger sjældent til lix-tal eller læseevner. De børn som har meget svært ved at læse siger det ofte selv hvis de er ordblinde, men grunden til vi ikke spørger er at man ofte kan læse noget der ’er for svært’ hvis man interesserer sig for det. Det kan godt være at man ikke kan læse alle ord, men så kan ens voksne hjælpe. Og hvis den allersejeste bog om dinosaurer står i b13 og man selv læser lix 10, så kan man nok godt læse den med støtte. Det er nemlig somme tider ganske få ord der har betydning for hvilket lix trin man placerer en bog på. Er der alt for mange svære ord, så find en med samme emne som er lidt lettere. Eller læs den sammen, hvor den voksne læser det meste.

Læser du selv?

Her kommer vi til at prikke lidt til din måske dårlige samvittighed. For det har en betydning om dit barn ser dig sidde med en papirbog og læse. Og at der er masser af læsestof tilgængeligt i hjemmet. Et lidt fortærsket udtryk er ”monkey see, monkey do” og sådan er det også når det kommer til læsning. Hvis man ikke selv læser bøger, så er det lidt svært at komme med de gode argumenter for hvorfor ens barn skal læse. Så husk selv at læse når dit barn er til stede. Jeg har et barnebarn på 4 år, som elsker bøger, men som også elsker at vi leger sammen. Somme tider når hun passes hos os, så siger jeg ’nu skal jeg læse i en bog, så må du selv finde på noget’ og omtrent 9 ud af 10 gange så finder hun en billedbog og sætter sig til at ”læse” selv. Og selvom det måske kun er en billedbog og den ”kun” læses to gange inden hun går i gang med noget andet, så har vi alligevel fået øvet det med at sidde med en bog og læse. Nu kunne man jo sige ”Jamen du er også bibliotekar, så tænker du mere over det.” Og ja det er sandt nok, men min søn var et af de børn der uanset hvad jeg gjorde, syntes at det med bøger og læsning var det mest kedelige i hele verdenen! Det som virkelig hjalp ham til at få læselyst, var et helt andet trick som jeg vil vende i næste afsnit.

Læs med ørene

Hvis man synes det er svært at læse eller man synes bøger er det omtrent mest kedelige i hele verdenen, så kan det hjælpe at læse med ørene. Det øger desværre ikke ens læsehastighed, men det åbner for bøgernes verden og aktiverer samme dele af hjernen som når man selv læser. Det som det kan gøre, er at give en lyst til bøger, så man får lettere ved at tage en papirbog ned fra hylden. Somme tider kan man ikke lige finde den helt rigtige bog som lydbog, eller måske er den næste bog i serien ikke kommet som lydbog endnu og så griber barnet en papirbog. Eller også får man bare endnu mere lyst til bøgernes verden. Derfor vil I opleve at vi på biblioteket anbefaler lydbøger i lige så stor stil som papirbøger. Hver gang et barn får en god læseoplevelse, bliver vejen til næste bog lettere. Man skal blive bogvant.

Læs med

Sidste fif vi vil give er ret simpelt. Læs selv de bøger som dit barn læser, eller snak som minimum med barnet om hvad de læser. På den måde skaber I et fælles sprog om bøger og du vil måske lære nyt om dit barn. Samtidig giver det også mere lyst til at læse, hvis man kan dele oplevelsen med en anden. Og så bliver det meget lettere at finde en bog sammen med barnet, næste gang i er på biblioteket.

Skrevet af børnebibliotekar Jannie.