Forside af bogen Når ingen hører dig skrige

I know what you did ...

Af Anna
23.06.21
Inspiration til bloddryppende ungdomskrimier.

Skal sommeren bruges på at læse bloddryppende spændingsbøger? Se vores anbefalinger her:  

Blod og vold

Der er både psykologiske og voldelige krimier, så der burde være noget for enhver smag. ”I hunt killers” er en af undertegnedes favoritter. Den er ekstremt blodlig og voldsom, men det hele er skruet virkelig godt sammen og som læser sidder man flere gange helt ude på kanten af stolen og bider negle i spænding over hvad der nu skal ske.

Moralsk gråzone

Både ”Hitman” og ”Sniper” leger med moral – hvis du fik en riffel og besked på at slå onde mennesker ihjel, ville du så gøre det? Hvem har bestemt at de er onde og skal dø? Det er dilemmaer som hovedpersonerne står overfor i de bøger.

Splatter

God gammeldags splatter er der også at finde i fx ”Når ingen hører dig skrige” og "#SeEtMord", der er lidt som at læse ”I know what you did last summer” og lignende. Der er gys og uhygge for alle penge, og her sidder man til gengæld og næsten råber af personerne at de ikke skal gå ned i de mørke kældre, for vi ved jo alle sammen hvad der så sker!

God fornøjelse med bøgerne på listen!

Materialer