Grøn plakat med sunde fødevarer "Spis planterigt, varieret og ikke for meget"
De nye syv officielle kostråd skal være med til at udvikle danskernes kostvaner i en sundere og ikke mindst mere klimavenlig retning.

De nye kostråd – hvad skal vi spise?

Af Erla
09.02.21
Kender du de nye, gode kostvaner? Hvad med at spise lidt sundere og samtidig gøre en større indsats for klimaet? 

De nye officielle kostråd har til hensigt at gøre det lettere for os danskere at holde en sund vægt, få den rette næring og nedsætte risikoen for forskellige livsstilssygdomme. Og så er der det med klimaet. De nye kostråd sætter nemlig fokus på en planterig kost, der både er godt for din krop og for klimaet. 

De officielle kostråd

•    Spise planterigt, varieret og ikke for meget
•    Spis flere grøntsager og frugter
•    Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
•    Spis med fuldkorn
•    Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
•    Spis mindre af det søde, salte og fede
•    Sluk tørsten i vand
Læs mere om de nye, officielle kostråd her
 

FDBs Madpyramide gennem tiden

Du kender sikkert Madpyramiden, der måske var hængt op i køkkenet i dit barndomshjem eller i madkundskabslokalet på din folkeskole? Siden 1976 har Madpyramiden fungeret som en praktisk vejledning i at sammensætte sin mad efter de aktuelle spiseråd, der har ændret sig lidt gennem tiden. Hvordan så den ud i 1976, 1982 og i 2008?
Læs historien om Madpyramiden her
Se Madpyramiden anno 2021 her

Hvilke retter skal jeg lave?

Har du lyst til kaste dig ud i at leve efter de nye kostråd, og fx lave mad uden en helt masse kød, så kan du finde inspiration i bibliotekets mange grønne kogebøger og ud fra listen under. denne artikel. God fornøjelse og bon appétit!

Materialer