Kommunikationsmedarbejder Nete

Den sindrige ridder Don Quixote de la Mancha af Miguel de Cervantes

01.03.22
Kommunikationsmedarbejder Nete har en forkærlighed for litteratur, der bryder med konventionerne eller udfordrer sprogets rammer. Derfor læser hun gerne både litterære klassikere og poesi. Hun er dog også en sucker for bøger med en god og fængslende fortælling og derfor er hun vild med fantasy og historiske romaner.

Historien om en afdanket spansk adelsmand, som får vrangforestillinger efter at have læst for mange ridderromaner. Han drager ud i verden for at bekæmpe skurke og drager, og kommer grueligt galt afsted undervejs. 
En litterær klassiker, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med på den ene eller den anden måde. Bogen er lidt af en mursten og sproget kan være udfordrende, men fortællingen om den skøre ridder og hans væbner er fyldt med humor, ironi og et fantastisk persongalleri.