Grafik med julis program - programmet står i selve teksten

Hej juli

Af Nete
22.06.21
Så er juli over os, og sommeren er for alvor i gang. Og i takt med at samfundet lukker mere og mere op begynder vi at huske, hvordan sommeren også kan være. Nemlig fyldt med sjove oplevelser, samvær med venner og familie, oplevelser og udflugter.

Varme, sol, følelsen af frihed og smil som ikke er gemt bag mundbind.

Det er nogle af de minder, som vi står tilbage med efter en juni, som var præget af fantastisk sommervejr og endnu flere lempelser af corona-restriktionerne. Blandt andet behøver vi nu ikke længere mundbind eller visir, når vi færdes på biblioteket eller i kulturhusene. Der skal heller ikke længere vises coronapas, når du går på biblioteket - dog skal du stadig huske det, når du deltager i ét af vores arrangementer.

Nu står juli så for døren, og hvad skal du bruge din sommer på? Hos Odsherred Bibliotek og Kulturhuse er vi klar med masser af inspiration og tilbud til dig, der drømmer om en sommer fuld af kulturoplevelser, dejlige læsestunder og kalitetstid sammen med dem du holder af.

Arrangementer hos BOK i juli:

Sommerinspiration på biblioteket

Måske er du én af dem, som har vovet pelsen og booket en sommerferierejse til fjernere himmelstrøg? Eller måske planlægger du endnu en sommer i Danmark, og mangler inspiration til hvad du kan lave af projekter, hvad du skal spise eller hvad du skal se?

På vores biblioteker finder du masser af sommerinspiration, og du kan både gå på opdagelse og låne bøger på de betjente biblioteker i Nykøbing og Asnæs samt de selvbetjente filialer i Vig, Egebjerg, Hørve, Rørvig og på Odden.

Du kan selvfølgelig gå på jagt i vores store udvalg af rejsebøger, men du kan også låne litteratur, der tager dig med til alle verdes hjørner direkte fra din sofa derhjemme. Eller hvad med kogebøger med tips til sommermaden eller guides til gode destinationer i Danmark? 

 

Vi ses hos BOK!

Materialer