Jannie anbefaler

Nordhavet af Ian McGuire

05.03.21
Børenbibliotekar Jannie holder af at læse gys, fantasy, skæve biografier og true crime.

Jeg elsker at få anbefalinger fra vores lånere.
Jeg fik anbefalet Nordhavet af et meget begejstret ægtepar, der dog lagde vægt på at advare mig om, at den er barsk. Og det skal jeg lige love for.

Bogen foregår på et hvalfangerskib i midten af det 19. århundrede og forfatteren forsøger at ramme sproget, som ville blive brugt der. Bogen rummer mange grumme skæbner og vores hovedperson er fordrukken og forsumpet. Der er ikke sparet på karsk sømandssnak og kropsvæsker og da der sker et mord ombord, er der lagt op til en historie uden lige.