Videosamtale på bærbar computer mellem barn og ældre par

Vær sammen på afstand - digitalt!

Af Erla
31.03.20
Videoopkald er en fantastisk måde at mødes på, når vi skal være sammen hver for sig. Men hvordan gør man? Lær det med eKurser!

Videoopkald til din familie og venner
I en coronatid, hvor man er i karantæne og ikke kan besøge venner og familie er det vigtigt på afstand at holde kontakten. Et telefonopkald betyder meget. Men hvorfor ikke få endnu mere med i et videoopkald, så man meget bedre kan følge med i hvordan vi har det, og hvad vi foretager os. Lær her hvordan du Facetimer, bruger Messenger ,WhatsApp eller Google Duo.

Vi vil også gerne gøre opmærksom på dette kursus fra eKurser.nu om Skype. Her får du hjælp til at oprette dig, opsætte din platform og hvordan programmet fungerer.

På eKurser.nu findes også et kursus om TeamViewer, der giver mulighed for fjernadgang og hjælp til IT-svage venner og familiemedlemmer uden at mødes fysisk.

eKurser.nu er bibliotekernes online IT-kurser, hvor du kan blive guidet i den digitale verden.

Oprindeligt skrevet af clh, Aalborg Bibliotekerne, redigeret af Erla, BOK.