BOK varetager biblioteksbetjeningen i det ny Nykøbing Fængsel

Af Anna
27.08.18
Alle fængsler i Danmark tilbyder de indsatte biblioteksbetjening, og da Nykøbings nye fængsel åbnede i det gamle psykiatrihospital på Anneberg i juni 2018, lagde BOK billet ind på netop den opgave.

BOK har derfor indrettet en kulturcafé, hvor fængslets indsatte har mulighed for at låne bøger, tale med bibliotekaren og deltage i en læsekreds en gang om måneden. Dette hører ind under den rammeaftale, der foreligger fra Kriminalforsorgen om biblioteksbetjening af indsatte i fængsler. Som en del af biblioteksbetjeningen, har BOK i samarbejde med netop Kriminalforsorgen udvidet vores materialesamling, så vi kan tilbyde relevante materialer i fængselsfilialen. Eftersom disse materialer er indgået i vores bibliotekssystem, kan du som låner støde på dem, når du søger efter en bestemt bog. Det er desværre ikke muligt at reservere eller låne de materialer der hører hjemme i fængslet. Det fremgår under ”Biblioteker og opstilling” hvorvidt et materiale hører til i fængslet, eller om det er tilgængeligt på et af vores biblioteker.

 

Se et eksempel her: