
BOKs efterårskatalog er udkommet
Med BOKs efterårskatalog byder vi velkommen til en ny sæson fyldt med litteratur, viden, kunst og kultur hos Odsherred Bibliotek og Kulturhuse.
Bag katalogets skønne halvfjerdserfarver gemmer der sig et væld af tilbud og arrangementer for både børn og voksne. Som altid kan du deltage i populære koncepter som Folkekøkken, litteratursaloner, livestreaminger og meget mere. Men der er også masser af muligheder for at prøve noget nyt - for eksempel bustur til Bogforum, forfatteraften med Jesper Stein og gyserteater for børn og deres voksne.
Det er dog kun et lille udsnit af de tilbud, som efteråret byder på hos BOK - resten gemmer sig i kataloget, som du kan tage med dig hjem fra dit lokale bibliotek og gå på opdagelse i.
Husk, at du også kan følge med i vores program her på hjemmesiden. Du finder vores fulde program her.
Vi ses hos BOK!