Fotoudstilling på Nykøbing Bibliotek

Af Anonym (ikke efterprøvet)
10.02.20
Du kan opleve udstilling på biblioteksgalleriet af fotograf Jens E Pedersen fra d. 4. marts og måneden ud.

Jens E Pedersen er kendt for sine mange udstillinger i Odsherred, bl.a. hos kunstnergruppen Morild, hvor han er fast medlem, og fra Vi maler Vig. I 2018 fik Jens antaget fotos på to censurerede udstillinger - VK18 udstilling i Holbæk, hvor hans foto blev tildelt Plakatprisen, og RÅ18 i Roskilde.

Jens E Pedersen siger om sin kunst:

”Jeg har fotograferet i mange år. Mine motiver finder jeg på rejser i Danmark og resten af verden. Jeg har besøgt mere end 65 lande. Mit motivvalg er meget bredt. Jeg fotograferer ofte fra en vinkel, som andre ikke havde tænkt på at fotografere fra, eller jeg vælger en detalje, hvor andre ville vælge hele ”huset”. Jeg manipulerer ikke med mine fotos, men viser det, sådan som jeg har fotograferet det. Det jeg udstiller har et kunstnerisk aftryk."

Motivvalget hos fotografen kan både være en lille detalje på en dør, skyskraberne i New York, landskaber, street art, en blomst eller legende børn og voksne. Foruden fotos fra hans mange rejser, vil der også været kunstfotos fotograferet i hans atelier i Kokkedal.

Når man ser Jens’ fotos, kan man i flere af dem finde et grafisk udtryk i motiver. Det er overvejede farvefotos, Jens arbejder med, men sort/hvid findes. Denne udstilling omfatter alene farvefotos.

Siden 2015 har Jens E. Pedersen været medlem af kunstnergruppen Morild, Odsherred. Morild har eksisteret siden 1991.

Jens har været med til at stifte kunstnergruppen ART10, som i 2016-17 drev galleriet ART10, Rosen 5, Holbæk.

Jens har siden 2018 været med i Vi maler Vig, en udendørsudstilling i Vig Hovedgade i Vig.

I 2013 blev Jens repræsenteret i det virtuelle galleri WeiheModernArt.com.

Jens har udstillet i flere gallerier i Odsherred, Holbæk, Helsingør og København samt haft virksomheds- og biblioteksudstillinger flere steder i landet.

Jens leverer fotos til Vejforum, det fagteknisk blad Trafik & Veje samt faglige fotos til flere firmaer.

Tags