Naja Marie Aidt modtager Det Danske Akademis Den Store Pris

11.11.20
Naja Marie Aidt har skrevet både romaner, noveller, digte, børnebøger og teaterstykker. Nu modtager hun landets største litterære pris

Den Store Pris er på 300.000 kroner og bliver uddelt hvert andet år. 

Akademiet begrunder blandt andet valget af Naja Marie Aidt som modtager med følgende ord: 

“Hendes fortællinger kan være grumme og grusomme, men hun er også den subtile metafors digter, der formår at skildre sorg og savn og bruge digtningen til at bryde ud af en ubærlig ensomhed. Hendes værker handler ofte om hverdagslivet i og uden for familien, om hvordan mennesker taler med hinanden, misforstår sig selv, overraskes af egne motiver og følelser, og om hvordan de alt for nemt afstumpes.”

Prisen er blevet uddelt siden 1966 og kan ifølge Det Danske Akademi “betragtes som landets fornemste anerkendelse af et forfatterskab”.