Røgelse
Røgelse

Røgelse og rosenvand i Oman rykker ind på Nykøbing Bibliotek

29.11.19
Oplev en fotoudstilling på 30 billeder på Nykøbing Bibliotek fra torsdag d. 5. december og måneden ud. Billederne er taget af journalist og fotograf Hussein Shehadeh, der har besøgt og fotograferet de grønne bjerge og Dhofar regionen i Oman for nylig.

I Sultanatet Oman på det Grønne Bjerg, Al Jabel al Akhda, dyrkes der i to kilometers højde det bedste og dyreste rosenvand i hele Mellemøsten. De hårdføre planter gror spredt mellem bjergenes klipper i en tæt lysegrøn vegetation. I generationer har de samme slægter dyrket roserne og destilleret dem til rosenvand.

 

Dhofarregionen fejrer hvert år den såkaldte Monsun, hvor det regner fra midten af juni til slutningen af august. Området bliver i denne tid en turistattraktion, hvor ørkenen blomstrer for ens øjne og alt bliver til liv.

 

Gennem årtusinder er der foregået en eksport til alle egne af den kendte verden af gummiharpiks, der høstes fra træet Boswellia Sacra – et træ der kun hører naturligt hjemme i ét sted i verden, nemlig i Dhofar. Gummiharpiks har siden forhistorisk tid været benyttet til rituelle, religiøse og lægelige formål og har til tider været sin vægt værd i guld.

 

Alt det dokumenterer Hussein Shehadeh i sin fotoudstilling på gallerigangen på Nykøbing Bibliotek.