Novellerne er melankolske og dragende, med en kombination af øm præcision og sproglig nonchalance. Især beskrivelsen af sorgen skal fremhæves, da Bergman kommer rigtig flot rundt om dens nuancer; det ubærlige ved at miste, erfaringen af noget hårdt og ubønhørligt, men også hvordan muligheden af at opleve fryd og ekstase midt i sorgen også findes. Let læst samling, hvor der alligevel er en tyngde, gennem vedkomne emner, som er flot afvejet i historierne