Billede af bandet The James Taylor Journey

Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Folkekøkken

Folkekøkken og Din torsdag i Pakhuset med James Taylor Journey

11.11.21
Vi åbner dørene til Folkekøkken kl. 17, og efter spisning er underholdning med James Taylor Journey.

Folkekøkkenet er en fast del af programmet for Din Torsdag i Pakhuset. Det er et fællesskab, hvor borgere mødes på tværs af alder, køn og fritidsinteresser for at spise sam­men og hygge sig.
Maden bliver leveret af Lokalkompagniet, der altid disker op med både en kødret og en vegetarret.
Vi åbner døren kl. 17 og sælger madbilletter til 65 kroner efter "først til mølle princippet". 
Efter maden fortsætter aftenen med forskellig underhold­ning.

Menu: 
Kød: Millionbøf med mos og rødbeder
Vegetar: Milliongrønt med mos og rødbeder

Covid-19 retningslinjer for arrangementer i kulturhusene
Du skal, da BOKs kulturhuse går ind under regeringens retningslinjer for indendørs serveringssteder, vise coronapas til arrangementer i Pakhuset og Aksen. Husk derfor at medbringe et gyldigt coronapas, som du kan vise i døren.

Om The James Taylor Journey

Tag en tur med ned af Memory Lane og genhør store folk-, rock- og popklassikere som "You´ve got a friend", "Cobberline", "Shower the people", "How sweet it is to be loved by you” og mange flere,  når The James Taylor Journey præsenterer et sandt overflødighedshorn af kendte og elskede James Taylor sange fra 70´erne og helt frem til i dag.

Mange vil kende James Taylors for hans allerstørste hit, udødeliggørelsen af Carole King klassikeren "You´ve got a friend", som han vandt en Grammy for i 1971. Men hans enorme bagkatalog strækker sig overmere end 40 år og op mod 100 millioner solgte albums, og en lang, lang perlerække af klassikere. Det seneste album ”Before this world” kom i 2015. Han har vundet fem Grammy´er og et hav af andre priser og anerkendelser gennem sin karriere og betegnes som et ikon indenfor sin genre. Han har desuden arbejdet med en række kendte kunstnere gennem tiden, heriblandt Paul McCartney, Neil Young, Joni Mitchell, Dixie Chicks, Stevie Wonder og været en stor inspiration for andre kunstnere.

The James Taylor Journey er et nyt 10 m/k stort orkester med rødder i det lokale musikmiljø i Holbæk. De er alle engageret i byens frodige teater- eller musikliv og deler desuden kærligheden til James Taylors legendariske sange. Sangene bliver leveret med stor overbevisning af sanger og skuespiller Mads Lisby i front bakket op af Sarah Slott, Rikke Dyrberg Brandt og Anders Rasmussen på kor.

Musikerne i The James Taylor Journey har mange års erfaring. Det er på keyboard: Niels Jørgensen, akustisk guitar: Peter Frøslev, elektrisk guitar: Knud Erik Møller, perkussion: Poul Achton, trommer: Allan Bode og bas: Jørgen Høj Nielsen.