Folkekøkken i Pakhuset
Folkekøkken i Pakhuset

Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Folkekøkken

Folkekøkken og Din torsdag i Pakhuset med Steno og Steno

14.10.21
Vi åbner dørene til Folkekøkken kl. 17, og efter spisning er der politisk talkshow med Steno og Steno.

Folkekøkkenet er en fast del af programmet for Torsdag i Pakhuset. Det er et fællesskab, hvor borgere mødes på tværs af alder, køn og fritidsinteresser for at spise sam­men og hygge sig.
Maden bliver leveret af Lokalkompagniet, der altid disker op med både en kødret og en vegetarret.
Vi åbner døren kl. 17 og sælger madbilletter til kr 65 kroner efter "først til mølle princippet". 
Efter folkekøkken kan du møde Steno og Steno i et humoristisk politisk talkshow.

Menu:

 

Kød: Hakkebøf med bløde løg, kartofler og sauce

Vegetar: Selleribøf med løg og tomat

Om Steno og Steno

Bliv klar til kommunalvalg med journalist, musiker, entertainer og radiovært Torben Steno og hans niece tidligere lokalpolitiker, stemmesluger, politisk rådgiver og foredragsholder Maria Steno. Den første synes kommunalpolitik er dødssygt. Den anden elsker det.  

Sammen tager de os med ind i bag facaden på rådhuset, når de to tager temperaturen på det lokale demokrati. Torben Steno undrer sig over de kommunefarvede bykonger og farveløse valgslogans, mens Maria Steno er dybt seriøs i sin hyldest til det kommunale selvstyre.

I et humoristisk talkshow diskuterer de to meningen med de danske kommuner og kvaliteten af de politiske ledere. De ser på niveauet i den lokale debat, hvor alle vil have mere og ingen vil have konflikt, og de tager store og små mærkesager under kritisk og kærlig behandling. - Kun en ting er de enige om: du skal bruge din stemme til kommunalvalget!

Torben Steno er kendt fra programmet Cordua & Steno fra Radio 24-7 og senere Berlingske.

Maria Steno er selvstændig politisk rådgiver og foredragsholder.