Om dette arrangement

Tid
12:00
Pris
75 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Lørdagsjazz

Lørdagsjazz med Acoustic Lounge i Pakhuset

03.08.19
SOUL, JAZZ & CUBAN BEATS i Pakhuset

Acoustic Lounge er et percussionbaseret orkester, som spiller et varieret repertoire af egne kompositioner samt jazz, soul- og latinklassikere i nye arrangementer. I front sidder den alsidige sanger og pianist Søren Baun, som i disse år gør et stærkt indtog på den
københavnske jazzscene med sin groovy og lækre vokalstil. Han bakkes op af Jesper Bodilsen på bas, Claus Waidtløv på sax samt percussionisterne Yohan Ramon og Michael Hartvig.


Acoustic Lounge blev dannet for mere end 10 år siden ud fra et ønske om at skabe et orkester, der er baseret på percussion fremfor trommesæt.


Ofte anses percussion som et ekstra musikalsk ‘krydderi’, der kan skæres fra. I Acoustic Lounge er percussion både sovsen og kartoflerne – det danner grundkernen i lyden og er dermed en uundværlig del af orkestret.


Acoustic Lounge er som en kamæleon, der skifter farve i løbet af en koncert: groovy soulsange med cajon, brasiliansk bossanova med pandeiro, afro-jazz med congas og koklokker.

Line-up 

Søren Baun: Klaver/vokal

Claus Waidtløw: Sax

Jesper Bodilsen: Kontrabas

Yohan Ramon: Percussion

 

Michael Hartvig: Percussion

 

Koncerten er støttet af Statens Kunstfond.

 

BILLETTER (100 stk) i forsalg og (50 stk) i døren.