Om dette arrangement

Tid
20:00
Pris
275 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Musik

Carl Emil Petersen - solo

22.11.24
Carl Emil Petersen indtager landets teatre og koncertsale på sin kommende soloturné i 2024 og kommer også forbi Pakhuset

Storbypoeten Carl Emil Petersen har tidligere høstet roser for sine akustiske solokoncerter, og i efteråret 2024 drager han endelig ud i landet igen på en turné, som tager ham forbi nogle af landets smukkeste scener.

Carl Emil Petersen har siden tiden i Ulige Numre skrevet sig ind i både Højskolesangbogen og danskernes hjerter med sange, som har cementeret ham som en af sin generations største sangskrivere herhjemme. På sin soloturné tager han sit seneste album ‘Skillelinjen’ med i bagagen. Et album, som Jyllands-Postens anmelder gav fem stjerner sammen med ordene “alt er båret af stærke melodier, intet er i nærheden af at være middelmådigt, her er intet fyld, på intet tidspunkt forsøger Carl Emil Petersen at spise sine følgere af med tomme kalorier. Tværtimod”.

På sin kommende efterårsturné kommer publikum helt tæt på, når Carl Emil Petersen dykker ned i sit bemærkelsesværdige sangkatalog fra sine ti år på den danske musikscene. Et katalog, der rummer nyklassikere som ‘København’, ’Frit Land’ og ‘Amager Forbrænding’. Rundt omkring i landets små forsamlingshuse og smukke teatersale vil Carl Emil Petersen folde sine tekster og deres fortællinger ud i mere intime rammer.