
Kulturformidler Mette Mathiesen
Fugl og fisk af Linda Skaaret
Af Silke
23.12.21
Kulturformidler Mette Mathiasen læser meget bredt, fra nyudklækkede kortprosa forfattere til tunge historiske værker og klassikere.
I 2021 debuterede Linda Skaaret med Fugl og Fisk om Maj, som bor i Norge langt væk fra familien og hendes barndom i Esbjerg, men da far Erik ligger for døden tager Maj hjem til minderne fra en barndom som yngste barn i en flok på fire.
Der er mange temaer i Fugl og Fisk: Forsoning, virkelighedsflugt og princippet om arv og miljø er de tydeligste, og det hele foregår uden løftede pegefingre eller opdragende fortælling, der belærer læseren om noget som helst. I stedet er bogen en forfinet menneskebeskrivelse af noget, der er gået i stykker, som man ikke lige kan sætte sammen igen.