Børnebibliotekarer med en stor stakbøger

Odsherred Bibliotek afskaffer gebyrer for børnelånere

Af Anna
30.01.24
Alle børn og unge i Odsherred skal have så nem adgang til litteratur og gode læseoplevelser som muligt. Derfor bliver lånere under 18 år ikke længere opkrævet gebyrer, gældende fra 1. februar 2024.

Dvs. at hvis du er under 18 år, og kommer til at aflevere et materiale for sent, kommer der ikke gebyr på. Det skal nemlig ikke være en hindring for at låne bøger, at unge lånere og deres forældre skal bekymre sig om uforudsete udgifter. 

De nye regler for lånere under 18 år er som følger: 

•    De bliver ikke opkrævet gebyr ved for sen aflevering
•    Gamle gebyrer fra før 1. februar 2024 skal stadig betales
•    De modtager stadig påmindelse om aflevering
•    De skal stadig betale erstatning hvis et materiale beskadiges eller bliver væk 

Vi glæder os til at tage imod jer på Odsherred Bibliotek.