billede af kvindelig napoleon

Bibliotekernes Festival for historie

Af Anna
02.11.23
Bål, brand og krig er stof til gode historier, men hvad skaber det nye og overraskende blik på verden, der får mennesker til at vælge en ny retning? 

Fra den 20-25. november kaster ”Bibliotekernes festival for historie” lys på de afgørende øjeblikke der vendte verden på hovedet. På folkebiblioteker i hele landet kaster oplægsholdere et skarpt blik på fortiden og dens påvirkning af nutiden.


Lørdag den 25. november fra kl. 10-15.30 byder vi velkommen til en dag med fælleskab, aktiviteter, frokost og samtaler på storskærm med væsentlige personligheder som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, forfatter Casper Eric, forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen. På tapetet er emner som Afvigere og normalitet, Den Kolde Krig (og dens tilbagevenden) og meget mere. 

Program:

11-12.30: Den Kolde Krig - foran og bag os

I denne samtale mellem lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, koldkrigshistoriker og museumsleder ved Langelands Museum Peer Henrik Hansen og museumsinspektør Ulla Varnke Egeskov fra koldkrigsmuseet REGAN Vest tegner vi omridset af Danmarks forsvar og civile beredskab under Den Kolde Krig – både den vi har lagt bag os og den vi måske har foran os.

12.30-13: Frokost

13-13.45: Lokalt arrangement

Da sindssygehospitalet kom til Nykøbing - en fortælling ved Odsherred Lokalarkiv. 

14-15.30: Hjælper det at sige undskyld? En samtale om afvigere – før og nu

Maria Clement Hagstrup, medforfatter til ”Afvigernes Ø” taler om afvigere og normalitet med digter Caspar Eric og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Dagen koster 75 kr. Køb din billet her: https://odsbib.dk/arrangementer/litteratur/bibliotekernes-festival-historie-festivalens-festdag


Live i stuen
En stribe af landets museer vil over fem dage byde ind med deres bedste oplægsholdere til Live i stuen. Dvs at hjemme fra stuen kan du være med når der sendes live fra biblioteker over hele landet. Se Live i stuen begivenhederne her: https://odsbib.dk/tags/historiefestival

Sådan får du mere at vide 
Vil du vide mere om festivalen kan du følge med på Historiefestival.dk. Her kan du kan orientere dig i det landsdækkende program og læse mere om aktiviteterne.